Memories of Denmark A/S - Souvenir, souvenirs, souvenirbutik, souvenirengros, souvenirgrossist, souvenir sortimentturist, turistartikler, turistbutikker, turistinformation, turistkoncept, Memories of Denmark, Denmark, Danmark

H.C. Andersen, født 2. april 1805

En dansk forfatter som har skrevet utroligt mange digte, en del skuespil, rejsebeskrivelser og flere store romaner. Hans store gennembrud kom med romanen ”Improvisatoren”, efter en rejse til Italien. ”Men hvornår kommer han til eventyrene?”, vil du sikkert spørge - og det er der god grund til! Alle kender H.C. Andersen, og kender de mange gode eventyr som han skrev.

Eventyrene blev så populære, så han er den mest oversatte forfatter i verden, og en del af dem er blevet lavet til film. Det med filmene ville glæde HCA, som i mange år ville være skuespiller og manuskriptforfatter. Men vi er allerede et godt stykke forud for den historie som begynder i starten af 1800-tallet. 

Odense, år 1805 - skomagerens søn Hans Christian

HCAs forældre var vaskekonen Anna Maria Andersdatter og skomageren Hans Andersen. Hans Christian blev født i en fattig familie i Odense, midt på Fyn. Selv om de var fattige, lavede hans far dog en del legetøj til Hans Christian, og sørgede for at han kom ind til nogle forestillinger i det lokale teater.

En kommende skuespiller?

Hans Christians far meldte sig til at være soldat i Napoleonskrigene, og kom levende hjem fra krigen. Til gengæld var han ret syg, og døde allerede to år senere. HCA var 11 år gammel, men begyndte at tjene penge til familien ved at arbejde for lokale håndværkere.

Hans Christian var dog stadig meget begejstret for teatret, og havde en god fantasi. Han lavede sig et lille teater at lege med, og han læste mange bøger. Med bøgerne og teatret kunne han drømme sig væk fra den barske virkelighed i byens fattige kvarterer, og forsvinde ind i Shakespeares skuespil, 1001 nats eventyr, og Holbergs komedier.

Han var fast besluttet på med tiden at lægge familiens fattigdom bag sig, og ved siden af de penge som han tjente hos håndværkere i byen, underholdt han jævnligt ved sammenkomster hos rige familier, hvor han sang, dansede og opførte små komedier og sketcher. HCAs formål med underholdningen var ikke kun at tjene penge, det var i høj grad også at øve sig som sanger og som skuespiller, og at skabe sig kontakter til når han skulle være skuespiller.

Afsted, til kongens København!

Et par måneder efter sin konfirmation rejste den nu 14 år gamle HCA fra Odense til København. I hovedstaden prøvede han på at få job på teateret, men blev afvist meget bestemt. De første par år i København blev strenge, og Hans Christian prøvede hårdt på at få en fod indenfor på teateret som danser, sanger eller skuespiller. Da dette ikke lykkedes, begyndte han at skrive skuespil, men uden egentlig at have mere held med sig. Til gengæld gjorde det, at nogle folk i byen opdagede, at der måske var noget at bygge videre på, og de fik sendt HCA på latinskole, som svarer til gymnasiet.

I København havde han fået god kontakt med to familier, Collin og Wulff. Tilsammen blev de to familier HCAs nye familie i hovedstaden. Her lærte han Københavns bedre borgerskab at kende, og han fandt ud af hvor tungt og bittert det kan være at være fuldstændigt afhængige af andres gode vilje. Han havde valgt sit liv med kunst, teater og bøger, og der var ingen anden mulighed end at slå sig igennem og nå toppen. Det var dog stadig hårdt arbejde at gå fra Odenses bekendte kredse og op til at klare det meget anderledes liv, som blev vilkårene i København.

Tilbage til skolebænken - bliver jeg nogensinde fri?

Hans Christian blev sendt i skole i Slagelse og i Helsingør, men gjorde meget ud af at holde kontakten med sine venner i København. Han lagde vægt på, sikkert både for sig selv og for alle andre, at han godt nok var blevet sendt ud af København, men han havde tænkt sig at komme tilbage! Årene i latinskolen gav HCA god mulighed for, igennem besøg og brevskrivning, at få et godt indblik i den kultur og den ironiske tone, som var gældende blandt forfattere og det øvrige bedre borgerskab i guldaldertidens København.

Skoleårene var ikke lykkelige år. HCA boede hos skolens rektor, Meisling, og de to forstod hinanden dårligt. Hans Christian havde imidlertid fået beskeden fra sine venner, at hvis han skulle blive til noget, så var han nødt til at få en god eksamen. Han gjorde derfor meget ud af skolearbejdet, og fik ret flotte karakterer ud af det.

Så er jeg tilbage, og nu er jeg forfatter!

Andersen tog tilbage til København, og fik udgivet sin første bog, Fodrejse, på egen hånd, da forlaget Reitzel ikke ville betale det han ville have for bogen. Der blev lavet et oplag på 500 eksemplarer, som hurtigt var udsolgt, og nu kunne han få Reitzel til at betale prisen for rettigheden til at udgive andet oplag.

HCA kom på universitetet, og fortsatte med at skrive. Han udgav et par skuespil og nogle digte, med en vis succes, nu havde han skabt sig en position i København. På en tur rundt i Danmark blev han forelsket i Riborg Voigt, men hun var forlovet, og gengældte desuden ikke hans følelser. Andersen forelskede sig siden hen flere gange, men uden at have bedre held med sig, og det blev aldrig til mere end venskaber.

I 1835 blev de første af Andersens eventyr udgivet i Danmark. De blev dog ikke opfattet som noget særligt før en del år senere, da bland andet tyskerne længe havde været glade for eventyrenes stil og underfundighed. Andersen var den første forfatter, som tog det at skrive for børn seriøst. Han skrev eventyrene med hverdagssprog og for at underholde. De fleste mente, at hvis man skrev for børn, så kunne formålet kun være at opdrage og uddanne, så han fik meget kritik for denne stil. Samtidig er den stil nok en vigtig grund til at eventyrene blev så populære.

Udlandsrejser og stigende berømthed

Andersen var stadig yderst bevidst om, hvor vigtigt det var at have et stort netværk af venner og bekendte. For kunstnere på den tid har rejser rundt i verden nok haft samme betydning og vigtighed som det har for et rock-band, når de i dag tager på turné: det er nødvendigt, hvis man vil have fans og beholde dem. Det er også nødvendigt for at ens udgivelser (bøger eller plader) ikke bliver glemt omgående. HCA blev en jævnlig gæst på danske og udenlandske slotte og godser. 

Den første udlandsrejse gik til Tyskland og Italien, men flere rejser til det meste af Europa fulgte snart efter. Tyskland blev hans andet hjemland, hvor han havde mange venner. Her sørgede han ofte for at lægge sin vej forbi når han var afsted på de 29 rejser, og som sammenlagt gjorde at han brugte 9 år af sit liv i udlandet.

Turen til Italien bragte ham inspiration til Improvisatoren, hans første store roman, som blev en stor succes både i Danmark og i udlandet.

HCAs berømmelse steg hastigt fra omkring 1835, hvor hans romaner begyndte at være kendte i Tyskland. Omkring ti år senere kunne eventyrene overtage rollen som fortrop og bane vejen for hans overvældende berømmelse i Tyskland. Det store gennembrud i England og USA kom omtrent samtidig, og her blev eventyrene for første gang lige så hurtigt kendte som romanerne.    Andersen var meget glad for den nye teknologi, og skrev med begejstring om sin første togtur. Han havde høje tanker om industrien og dens landvindinger, og var ret begejstret for de nye måder at kontakte hinanden på. HCA var blandt de første til at opleve telegrafen, og han mente, at den ville forbinde hele verden på et nyt og højere plan. Siden hans tid har medierne radio, fjernsyn og endelig internet gradvist arbejdet videre på samme mål om at binde verdens folk sammen.

Hyldet og fejret

Andersen blev slået til Ridder af den Røde Ørn af den Preussiske Kong Frederik Wilhelm IV i 1846. I 1851 blev han udnævnt til titulær professor i Danmark, og i 1859 gav Bayerns Kong Maximilian II ham den Maxilianske orden for Kunst og Videnskab.

HCA blev udnævnt til dansk etatsråd i 1867, og i december samme år blev han gjort til æresborger i sind fødeby Odense. Han havde kun været i Odense få gange siden han forlod byen som 14-årig, men kom nu til byen og blev fejret.

I 1869 blev Andersen slået til Ridder af Dannebrog, og i 1875 blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog.

Hans Christian Andersen døde den 4. august 1875, og blev begravet på Assistens Kirkegård i København.